Home Trending Latest threads New posts Developer diaries

Sic vis pacem, para bellum

Jump to latest Follow Reply
  • We have updated our Community Code of Conduct. Please read through the new rules for the forum that are an integral part of Paradox Interactive’s User Agreement.
I året 1443 kom en ny sultan, Ahmet I, til magten i Det Ottomaniske Rige og overtog fra Rigsrådet som indtil da havde styret landet. Dette skulle vise sig, at blive et vendepunkt for Riget.

Ottomanerne var endnu ikke et samlet rige, men spredt ud over mange forskellige Sunni muslimske stater, om end Istanbul tidligere kendt som Konstantinopel allerede var erobret. Som sin første større opgave som regent besluttede Ahmet I, at samle disse stater under Ottomanernes banner. Han overvejede forskellige strategier, men i sidste ende blev det sværdet som talte og sultanen brugte sin udmærkede miltære og strategiske evner til at overtage de retmæssige Ottomaniske provinser.

Undervejs kom Ahmet I uforvarende i krig med Den Gyldne Horde, resterne af Ghengis Khans mægtige rige. Først holdt de stolte ottomaniske divisioner stand mod horden, men det stod snart klart at dette var en krig som på nuværende tidspunkt ikke kunne vindes. Nu var gode råd dyre. Resterne af de Ottomaniske styrker trak sig tilbage mod Istanbul, mens sultanen desperat søgte allierede. Da var det at en vis Duco van der Grafh fra Nederlandene tilbød sin hjælp. Det viste sig at Duco havde et vist talent for sabotage og spionage og med hans hjælp lykkedes det at slutte fred.

Som konsekvens af Ahmet I erobringer var Det Ottomaniske Rige nu i en position hvor Sultanen kunne erklære et kejserrige og fremover lyder titlen Pashar Khalif Ahmet I, ligesom riget nu er kendt som Det Ottomaniske Kejserrige. Khalif titlen kunne Ahmet I klæde sig selv med efter at have etableret Ottomanerne som den dominerende sunni muslimske magt i verden.

I året 1467 er Det Ottomaniske Kejserrige involveret i endnu en krig mod Den Gyldne Horde. Denne gang om den vigtige havneby Kaffa. Strategien er lagt, hærene er i bevægelse og nu såfremt det er Allahs vilje vil de nomadiske horder snart lære at frygte den Ottomaniske krumsabel.

AAR Reward: +1 military stat ruler
 
AAR Savoy 1467: Det Dæmoniske Blod


Bag kulissen blev han kaldt "Mauricio den jævne". Og kedelig var han. Tænkte langsigtet. Hold økonomien i kort snor. Ledge Savoy den sikre vej. Udviste intet risikabelt hastværk.

Kedelig, forudsigelig og effektiv. Mauricio var et redskab af sin samtid, og en mand der gjorde sin pligt.

Mauricio førte sine forgængeres politik til dørs. Der blev opbygget optimale vilkår for landets internationale handelsmænd. Han udviddede og konsoliderede Savoy som den absolutte administration i den stor-italienske region. Han førte krig uden at miste særligt mange tropper. Han udbyggede den efterhånden stærke militære tradition. Han hyrede de rigtige rådgivere med andre talenter end han selv.

Onde tunger i datiden kommentar har bemærket at det var det italienske folk der var den egentligt styrende instans i denne periode. Trods en begrænset multikulturel profil havde de ganske mange flere ting til fælles. Borgere, bønder og adelige bidrage alle til helheden og fremtiden - for de vidste at det var til fælles bedste, og de havde tillid til ledelsen.

Endelig var et folkeligt håb blevet vakt.

Desværre bliver dette skønbillede ikke der eftermæle der prægede absolutte regent Mauricio I. For i kulissen husserede den nu 36 årrige og geniale søn, Emanuelle.

Eftertiden lærte at Emanuelle besad et administrativt, diplomatisk og militært geni der langt overgik sin faders.

En Savoyansk myte "Det dæmoniske blod" fortæller således om Emanuelle:

**********

Det dæmoniske blod

Desværre var Emanuelle en kold og beregnende person der i en tidlig alder higede efter magten og sin faders døg.

Ugudeligt? Javel, men var det ikke Marius selv der havde sat selve Paven og guds autoritet under sin egen? Var skæbnen og guds straf ikke blot retfærdighed på jord? Guds vilje vil snart ske på jorden!

Sådanne tanker løb igennem Emanuelles mørke sind mens han langsomt ældedes igennem 30'erne og til daglig så sin fader ved godt helbred og godt mod, tilbedt af sine undersåtter, sin Dronning og så videre.

Han var optændt af misundelse og griskhed. Han kunne ikke vente på at overtage riget, det skulle være nu! Med et sind fuld at hadske og bitre tanker opsøgte Emanuelle en sagn-omspunden heks ved navn Sortved, der var bosiddende i de Savoyanske skove nær grænsen til Frankrig vest for Piedmont.

Heksen indvilgede i at administrere en særlig gift - en drik der skulle dræbe kongen og bringe Emanuelle til magten - mod kun en ringe betaling. Emanuelle skulle bringe 12 jomfruer til hende, og en ville blive valgt til hekselærling, mens de andre måtte indgå i et "hemmeligt ritual".

Intet problem, sagde Emanuelle, det finder jeg ud af. Han takkede ja, forgiftede jublende Kongen (og Dronningen), og gned sig snedigt i hænderne. Landsfaderen lå for døden.

Men da Emanuelle skulle levere de 12 jomfruer gik det galt. For det var en lang og farefuld færd til det vestlige Piedmont. Og da heksens "hemmelige ritual" senere mislykkedes svor hun en blodig hævn over den bitre prins, hans Konge og det ganske, dengang sprudlende Savoyanske rige. For Emanuelle havde løjet, da han lovede at pigerne alle var jomfruer....

"Det finder den gamle kælling sgu aldrig ud af" havde han tænkt. Men det gjorde hun.

Riget forbandedes af heksen. I 20 år måtte landet gå i forfald. Den gamle konge ville ikke dø, men gribes af en uhebredelig galskab og dumhed. Prinsen måtte ikke arve førend riget var styret i afgrunden. Aftaler måtte brydes. Handler måtte aflyses. Savoy måtte fremstå som et underligt land i internationale kredse. Retssamfundet måtte bespottes. Adelen måtte få sin vilje.

Folket måtte lide.
 
Anno 1467
Rapport fra Herr Strüber von München, rigskansler for Bavaria
Deres Majestæt,
Efter Deres ærværdige faders bortgang og det foragtelige forræderi blandt valgsfyrsterne i Tyskland må Deres majestæt gentænke sin strategi.
Vores situation er dyster, på trods af vores tilsyneladende styrke i vort lokalområde. Ugudelige kræfter samler sig. Den Savoyiske Konger er begyndt at vise nykker omkring at ”samle et fælles ”Italien” på hellige romersk og kirkelig jord og mod øst hyler tyrken på kristent blod.
De søfarende nederlændere ser kun imperiet som endnu en juvel i deres hat og har intet på spil i syden. Vores rolle som beskytte af det tyske folk og den sande kristne kirke må ikke begrænses af
Vi står ved en skillevej og der er nu igen vej tilbage. Hvis alt deres fader har bygget ikke skal forgå og slægten falde tilbage i obskuranter er der kun en vej – et samlet Sydtyskland og Ungarn m. Vi må forkaste kejserriget som har forkastet os og hvis de tyske fyrster ikke vil acceptere vor dominans i syd må vi lade våbnene tale.
Den gode konge ved hvornår det er nødvendigt at søge fred og hvornår han må søge krig. Derfor må jeg råde dig til at bringe fred og orden til det sydtyske område under vor overhøjhed.
Deres ydmyge tjener
 
Den Jodhpurske Lov

Hjemvendt fra Washington måtte Kejser Ratan I Talpura sande, at Struensipur ikke havde tænkt sig at afgive magten frivilligt. Talpura slægten blev derfor nød til at leve i eksil i Goa i en uge, ind til Vijayanagar havde generobret magten over Rajputana.

En tydelig utilfreds Kejser Ratan I Talpura måtte erkende, at Struensipurs styre - som folket og de kasteløse havde nydt godt af - gjorde det nødvendigt at reformere grundlaget for Rajputanas styre. Anno 1484 kundgjorde kejseren derfor Jodhpurske Lov, som blev indledt med følgende:

"Med Diktatur skal Rajputana bygges, men vilde enhver nøjes med sagogrød og lade Kejseren nyde meget mere, da behøvedes intet Diktatur. Men intet Diktatur er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Kejseren alene vise Sandheden.

Var der ikke Diktatur i Rajputana, da havde den mest, som gjorde sig fortjent til mest. Derfor skal Rajputana formes efter Kejserens Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan leve i Frygt, og uretfærdige og onde kan frydes ved det, der befales af Kejseren, og derfor tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde. Det er ogsaa rigtigt, dersom nogen ikke af Frygt for Kejseren og Kærlighed til Ondskaben kan lokkes til det onde, at Frygten for Europa og den Kristne Næstekærlighed og Muslimske Eunukker kan hindre dem i at gøre godt og straffe dem, hvis de gør det.

Kejseren skal være uærlig og uretfærdig, utaalelig, efter Rajputanas Sædvane, upassende og unyttig og utydelig, saa at alle aldrig kan vide og forstaa, hvad Kejseren siger. Kejseren skal ikke handle til Folkets Fordel, men efter eget Tarv. Den Lov, som Kejseren giver, og Rajputana vedtager, den kan heller ikke ændres eller ophæves uden Kejserens Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Brahman.

Det er Kejserens Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Humanisme, saasom Europæere og værgeløse, Børn, Muslimer og Kinesere og fattige - dem overgaar der tiest Næstekærlighed - og ikke lade gode Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet Kejseren straffer og dræber Kristne og Muslimer, da er han Brahmans Tjener og Indiens Vogter. Derfor er ogsaa alle, der bor i Kejserens Rajputana, skyldige at være ham hørige og lydige og underdanige."
 
Last edited:
Mine Herrer.
Vi er i en vanskelig situation. Vores nuværende Statthalter er inkompetent, hans fejl kan kun lede til vores ruin. Vores økonomi er smadret, mange års fejl har næsten ruineret os, og den nuværende Statthalter bygger kun videre på tidligere tiders fejltagelser, hvis dette fortsætter vil Hansa snart blot være en delstat i det mægtige Bayerske imperium.

Dette bringer os til vores næste store problem. Ved vores sydlige grænse vokser det Bayerske imperium år for år, deres krigsliderlige konge udgør en stor fare for alle centraleuropæiske nationer. Selvom kejseren har udstedt et dekret om kejserrigets integritet, tvivler jeg på, at kejseren vil forsøge at beskytte os, hvis Bayerns hære marcherer mod Lübeck. Vores bedste chance er nok at indgå en alliance med den sydlige stormagt, Savoy.
Det store spørgsmål i den forbindelse er, om de er villige til at indgå en alliance. Vi er jo ikke just blevet populære på at have erobret Danmark og dele af Sverige, til trods for at det var helt legitime krige. Så der er næppe mange, der tør stole på os for tiden. Dog har vi den fordel i forhold til Savoy, at vi aldrig har været i krig med dem.

For at afhjælpe vores nuværende situation, har jeg følgende forslag.
En alliance med Savoy og eventuelt andre stormagter, der kunne tænkes at hjælpe os, når Bayern kaster sit grådige blik på vores territorie.

En ny og mere kompetent Statthalter. Hvis den nuværende får lov til at sidde de næste fire år, kan det kun ende skidt.

En helt ny handelspolitik. Alt for længe har vi ladet os været bundet til aftaler med andre og mere inferiøre lande. Vi må ophøre med den praksis med det samme. Vores nuværende position, hvor vi sidder på handelsruten til østersøen, skal udnyttes til at øge vores indflydelse uden at vi forpligter os over for andre.

Fortsat ekspansion langs østersøen. Vi må nok indse, at vi ikke får en varig fred med Sverige, før vi fuldstændig har underlagt dem Hanseatisk styre. På samme tid kan vi også sikre, at Novgorod ellers stigende indflydelse i regionen inddæmmes.

AAR reward: Penge
 
Oh hør nu vor historien om Narasimha den anden af Vijayanagar for denne mand er sin sandhed en gud der går i blandt os. I 1451 da vor konge kom til magten spurgte mange om denne mand virkelig var egnet til opgaven med at samle og styrke nationen i en tid med stort pres fra mange barbarer. Han havde ingen særlige evner og virkede generelt temmelig anonym og jævn. Narasimha viste dog hurtigt at han ikke ønskede at være en parentes i krønikerne men viste sig som en stærk landsfader.

Således fortsatte han og byggede videre på sine forfædres arbejde med at opbygge et samlet og stærkt Vijayanagar og slagtede mange hedninge og indslusede flere illegitime småstater for at samle det indiske folk under én fane. Dette foregik i et nært samarbejde med broderfolket i Rajputana, hvor man forstod devisen om at løfte i flok og sammenhold gør stærk. Derfor rystede det også kongen dybt, da han måtte se den sande konge af Rajputana forlade sin trone for at søge selvindsigt og visdom i fremmede egne.

Rajputana stod tilbage under ledelse af en marskal som i starten viste stor fornuft og fortsatte den forsvundne konges linje. Men mennesker er svage og marskallen af Rajputana så sig i større og større grad som den retmæssige leder af landet og viste at magt korrumperer de folk som ikke er født til guddommeligt lederskab. Derfor viste Narasimha igen stor visdom og overtog kontrollen med både Vijayanagar og Rajputana. Således indledtes en fascinerende tid med stor fremgang og rigdom for begge nationer med Narasimha i centrum som en avatar af den mangearmede Shiva. De to nationer fortsatte med at udvide deres kongedømme på trods af gentagne angreb fra en kujonagtig alliance af barbariske horder og muhamedanske fundamentalister og befæstede deres placering i centrum af verden.

Nu er den sande konge af Rajputana endelig vendt tilbage fra den lange vandring i ødemarken og er igen klar til at overtage ledelsen af sit land. Mange stemmer i Rajputana har bedt til at Narasimha fortsat ville lade sit guddomelige skær lyse over landet, men Narasimha er ikke nogen ussel tronraner men en hædersmand der holder sit ord, så han forlader gladelig igen Rajputanas trone for at dedikere sig til sit elskede Vijayanagar.

For ude i horisonten lurer en nye fjende som hverken er svagelig som de fredselskende buddha elskere i øst, ustruktureret som de muhamedanske horder i nord, eller anstændige som de lyshårede djævle fra vest. Der går rygter om små gule dæmoner i tusindvis der samles i kæmpe hære og som græshoppesværmer ødelægger alt på deres vej. Disse er allerede blevet set i det sydøstlige Asien, hvor vi er ved at etablere vores et grundlag for udbredelse af hinduistisk visdom. Dette kan i sandhed blive en voldsom udfordring på sigt.

AAR reward: Forbedrede administrative evner til kongen
 
Goudenleeuw slægtens fortælling, del tre
- Fortællingen om den nederlandske kolonisering

Lodewijk De Goudenleeuw den første er af historikere blevet kaldt den nederlandske landsfader, han var om nogen manden og kongen bag det Nederlandene der eksisterer i dag. Det var under Lodewijk den første at de hollandske Nederlandene endelig blev forenet i et samlet rige under en hersker. En samlet økonomisk og kulturel enhed, der strakte sin indflydelse ud over hele verden.

Allerede få år efter at Nederlandene var blevet samlet, sendte Lodewijk den første ekspeditioner ud for at udforske verden. Dette resulterede først i en krig mod en sort stamme langt mod syd, hvor landet flød med guld. Denne krig gjorde Nederlandene så rig at adskillige andre ekspeditioner blev sendt af sted, hvilket resulterede i at adskillige øer i Atlanterhavet blev koloniseret, og et andet stammefolk på det afrikanske kontinent blev besejret og undertrykt, samtidig med at kolonien Loango blev etableret.

Lodewijk var ikke selv herskeren der fik etableret Nederlandene som en verdens magt, men det var hans fremadsynethed og de ideer der blev fremherskende i Nederlandene der lagde grundstenen for det rige der senere skulle dominere verdenshavene.

Under Lodewijks søn Willem De Goudenleeuw den første blev Nederlandenes position på det europæiske kontinent cementeret i to krige mod England, der på trods af gentagende søslag hvor den hollandske flåde blev udslettet, alligevel mistede sin position på kontinentet. I den sene tid af sin tid på tronen befæstede Willem den hollandske position på det amerikanske kontinent, der var blevet opdaget af hollandske opdagelsesrejsende nogle år forinden. Adskillige relativt højt udviklede stammer i Mellemamerika blev hurtigt undertrykt og tvunget til at opgive alt deres guld til deres nye herskere.

Tiden under Lodewijk og Willem var for det meste en fredens tid, hvor hollandske handelsfolk tog rundt i hele verden for at etablere sig og handle med de lokale varer. Det blev i denne periode ganske almindeligt at se hollandske handelsmænd i både Alexandria, Kutch, Bihar, Malacca og de store kinesiske og japanske handles centre. Den rigdom som disse berejste handlende bragte med sig hjem, lagde fundamentet for en voksende rigdom i hele det hollandske Nederlandene. De bragte øget velstand til både kongen, adelsfolkene og til den jævne befolkning. Arbejde, mad på bordet og en begyndende obligatorisk uddannelse til de samfundslag der havde råd til det, var kendetegnene for hvordan velstanden manifesterede sig i denne nye energiske nation.



AAR Reward: Stability
 
Oh skænk mig en grav ved det isgrønne hav, hvor kun bølgerne hører min gråd. Således citerede Narasimha den anden den store poet Donaldir Duckia, da han blev spurgt til, hvor han ville stedes til hvile efter sin død. Således blev der opført et mausoleum af en pragt, som aldrig før er set i de dødeliges verden på det sted, hvor den hellige flod Ganges løber ud i den nu under Vijayanagar forenede Bengalske bugt. Et mausoleum opført i sten hentet fra Himalaya bjergenes toppe, udsmykket med metaller hentet i alle hjørner af riget og opført af arbejdere fra alle dele af kongeriget, som alle frivilligt strømmede til for at have mulighed for at deltage i opførelsen af monumentet over denne landsfader, som er så højt elsket af alle.

Sriranga den første, frugten af Narasimhas lænd, har overtaget tronen i sin faders sted og sandelig må det siges at mangoen ikke er faldet langt fra stammen. Sriranga fremstår således som en mand der om muligt kan blive en endnu større leder end sin fader. Hans evner indenfor både krigsførelse, diplomati og administration er vidt besungne og hans fremtoning er som Vishnu selv.

Men landet har også brug for en leder af denne kaliber for den gule trussel i øst vokser sig stadigt større og en konfrontation over det retmæssige ejerskab af sydøst asien synes uundgåeligt. Der er mange af disse små gule djævle med deres sære skikke men de er os underlegne på alle andre områder. Således må vi vise at styrke ikke kun ligger i antal men også i snilde og krigermæssig kunnen og vi vil om nødvendigt slagte millioner af disse djævle for at få hvad der er retmæssigt vores. Derfor må vi fortsætte med at drage nytte af de nye teknologier vi får nyt om i Vest og anvende disse på slagmarken mod de ukultiverede gule dæmoner.

AAR: Money, money, money …. MONEY
 
Tordesillas Traktaten

I det herrens år 1502, undskrev de hollandske Nederlande, de forenede hanseatiske handelsfyrster og den ny udnævnte konge af det samlede Italien, på Pavens opfordring, Tordesillas Traktaten. Denne traktat skulle vise sig at være skelsættende for udviklingen af både den nye verden, såvel som de involverede stater.

Tordesillas Traktaten delte den nye verden mellem de underskrivende parter, efter følgende grænser:

* De hollandske Nederlande, skulle beholde hele Caribbien, hele mellem Amerika og hele nord Amerika, dog minus Canada
* De forenede hanseatiske handelsfyrster skulle, fik råderet over den nordlige del af det syd Amerikanske kontinent. Fra João Pessao på den østlige kyst og til den sydlige Inkariget, samt hele Canada i nord Amerika.
* Det nye italienske kongerige, der var den sidst kommende til den nye verden, fik tildelt den sydlige del af det syd amerikanske kontinent.



Denne deling, betød ikke blot at de nederlandske kolonier på det syd amerikanske kontinent måtte overgå til Hansa, det betød også at disse områder nu var utilgængelige for nye nederlandske kolonister og for andre arbejdsomme og foretagsomme nederlandske sjæle.

At de hollandske Nederlande overhoved gik med til denne deling, der i høj grad betød en svækkelse af landet, på bekostning af to rivaler, skal ses som et fantastisk resultat for det gejstlige diplomati. Paven forsøgte at stække den nederlandske indflydelse og magt, både i den nye verden, men derigennem også i Europa. For Paven var det blevet et magtpåliggende at Nederlandene måtte svækkes for at der stadig kunne eksistere en balance mellem de europæiske stater, således at Pavens magt og indflydelse ikke blev ændret. Det var dog nok ikke kun Pavens ønsker der gjorde at Nederlandene accepterede denne inddeling, der var i høj grad også pragmatiske og økonomiske hensyn der gjorde sig gældende, i det Nederlandene for alt i verden ville undgå en handelskrig med Hansa. Derfor var det også Nederlandenes ønske at Italien blev inkluderet i traktaten, således at Hansa ikke fik absolut råderet over det syd Amerikanske kontinent.

Overdragelsen af de nederlandske kolonier til Hansa, foregik uden problemer, men der var også andre nationer der havde grundlagt kolonier i den nye verden, og deres ønsker var der ikke blevet taget hensyn til i traktater, der blot delte den nye verden mellem de tre underskrivende magter. Hvorledes Portugal og Castillen ville se på at Paven havde erklæret deres anlagte kolonier for værende tilhørende Italien og Hansa er endnu ikke klart, og kun tiden vil vise om dette kan løses fredeligt.


AAR Reward: Gold (og damn hvor kunne jeg godt bruge mere af det end 1200)
 
Last edited:
"Ja! Ja! Sneller. Harder! Mijn kleine Indische stier! Jaaaa...!" Gerda de Gourdenleeuw's skingre stemme fyldte Narasimha den Anden's mausoleum, da Ratan I Talpura så sit snit til at indføre Gerda i Karma Sutraens velsignelser efter Narasimhas bisættelse. For Gerda var dette en rejse til en ny åndelig verden, som hun aldrig ville have oplevet, hvis ikke det var fordi hendes mand var travlt beskæftiget andetsteds med at udtænke ondsindede planer for den materialistiske udgave af den nye verden.

I ugerne derefter gik Ratan I Talpura små grinede rundt ved hoffet, og fortalte lav som høj, om den gang han tog Gerda's mødom fra den hollandske kejser. "Sandelig siger vi jer, at den hollandske kejsers tronarving må være en horeunge! Der var helt klart en intakt mødom, og blodet på min kjortel beviser dette", sagde han, mens han stolt fremviste det blodstænkte klæde frem. Ti år senere stivnede smilet på Ratan I Talpura's sprukne læber, da hans livlæge forklarede ham, at Oraklet fra Delhi havde oplyst, at den såkaldte 'mødom' var en sårskorpe fremkaldt af den hollandske syge, syphilis. Kort efter udåndede Ratan for sidste gang, og hans vederstyggelige legeme skabte en større national krise. Hoffet nåede dog hurtig til enighed om, at det ville være bedst for Rajputana, hvis man lagde det sygdomsbefængte legeme på en pram, som man kunne lade drive ned af Ganges og over grænsen mod syd.

Derefter fulgte 14 år, hvor Rajputana var fuldstændig handlingslammet. Den lille kronprins måtte derfor se passivt til, da de europæiske lande med Tordesillas Traktatens indgåelse besluttede sig for at undertrykke de oprindelige folkeslag i Vest Indien.

AAR: *Besked følger...*
 
Italiens samling

I år 1484 samledes Italien. Den tidligere Savoyanske administration blev udskiftet, og dette markerede en nødvendig og kærkommen ændring i kongeslægten og dets indstilling.

Den tidligere Savoyanske slægt - senest Maurizius den Grusomme, og før ham Antonio den Gale, skiftede karakter efter et ægteskab med en fornuftig kone fra Nederlandene.

På trods af navneligheden - Maurizius II blev det - havde denne nye konge en langt mere pragmatisk tilgang til magten end hans fader. Faderen var i folkemunde kendt som en djævletilbeder, men kun i stilhed. For Maurizius I var en hård og urimelig mand, der var kendt for en gang at have beordret tungen skåret ud på en stakkels lutspiller.

Men som sagt blev det nye og lysere tider.

Fra ca. 1480 blev hæren genopbygget, Italien samlet og de savnede provinser Venedi og Ferrara vendte hjem til det Italienske rige. Maurizius II udviddede også flåden til et niveau der først matchede, og senere langt overgik det Ottomaniske. For på dette tidspunkt gik det op for Italiens herskere, at ikke blot det uberegnelige Bavaria i nord, men også det hedenske Ottoman i øst var en trussel mod den nyfødte stats suverenitet.

Og det kom til at løbe mangt en dannet mand koldt ned af ryggen, da Italien i 1488 blev invaderet af en samlet Bavarisk og Nederlandsk hær. Generalerne kunne ikke stille meget op mod fremmarchen af de to stormagter, der flere gange nægtede at tale med Italienske diplomater. Hvad gør en Konge i den situation? Tager sin krone i hånden og beder om forladelse - ligemeget om hvad! Og sådan gik det til at det Italienske mindretal i Tyrol blev forevigt indlemmet i det Tyske rige, i folkemunde kendt som "den brune blob". Vi begræder stadig deres tab, og forstår ikke hvordan de kan leve uden ordentlig Italiensk kost og udsigt til havet. Men sådan blev det.

Relationerne til den nordlige handels-stat Hansa tog også den ene kedelige drejninge efter den anden, der endte med at Hansa forlod forhandlingsbordet under forhandlingerne til "Tostadillas traktaten" der skulle dele den nye verden rimeligt imellem tre ligeværdige parter. Hansa havde forinden smidt Italien ud af sin handels samarbejde, uden grund, og denne pinlige diplomatiske episode forværrede situationen. Måske var der gået råd i den Hansaetiske slægt? Næ hvad er det jeg siger, de HAR slet ingen slægt? Se blot hvad der kommer sig af at mænge sig med borgerskabet! Sådan sagde man dengang.

Samtidigt med at fjender i øst, nord og vest - Castille og Portugal havde sat sig på visse naturlige Italienske interesseområder - voksede middelhavs staten med rivende hast, både økonomisk og kulturelt. Det var næsten som om folket ville frem, uanset hvad der foregik af intriger og bekymringer bag paladsets tykke mure. Og det ville vise sig at vare ved, for der voksede på dette tidspunkt en græsrod op, der ville kolonisere. Mere om det i næste afsnit, hvor vi kigger nærmere på den hidtil største ekspansion i Italiens historie. Lad koloni tiden begynde!


AAR reward: Dukater
 
Goudenleeuw slægtens fortælling, del fire
- Fortællingen om barnekongen

Det var en sorgens dag, den 15. oktober 1465, da Willem De Goudenleeuw gik af dage ved et jagtuheld under et besøg i Bavarien. At den unge konge skulle omkomme kort tid efter hans arving var død af tuberkulose var næsten umuligt at forstå for den nederlandske befolkning. Det var et ret held at Willems nye unge kone var blevet gravid og kort tid efter fødte den nye arving Henrik Lodewijk den første.

Men før Henrik Lodewijk kunne overtage sin retmæssige plads på den nederlandske trone og som dei Gratia Romanorum imperator electus semper augustus, skulle der gå mange år hvor et råd af landets adelsfolk skulle forsøge at styre Nederlandene igennem de problemer der måtte opstå. I denne periode var landets fokus ikke rettet udadtil, men indadtil. De nederlandske kolonier blev udbygget og fik etableret både garnisoner og handelshuse så de bedre kunne modtage og afsende de varer og afgrøder der blev produceret. På sigt skulle disse nye områder vise sig at blive mindst lige så rige og velstående som områderne i det nederlandske hjemland.

På trods af regent rådets ønske om ikke at skulle føre krig, blev Nederlandene alligevel involveret i adskillige krige, det var nødvendige for at forsvare medlemmerne af det Hellige Tysk-Romerske Kejserrige, og for at hjælpe allerede nationer mod aggressive naboer. Dette betød dog ikke at Nederlandene forsøgte at indlemme nye områder med magt, den nederlandske krigsmaskine blev kun brugt til at hjælpe og forsvare.

Da Henrik Ledowijk den første endelig blev kronet som konge i det herrens år 1476, var det en af de mest lærte og berejste konge i hele Europa der satte sig på den nederlandske trone. Han havde i sine unge år, rejst ikke alene Europa, men hele sit oversøiske rige igennem og havde større kendskab til de muligheder der fandtes en nogen anden europæisk monark før ham. Han indledte sin regeringstid, med nogle mindre krig i Europa, hvor både Luxembourg og Cleves blev underlagt nederlandsk overherredømme. Ligeledes forsøgte han hele sin regeringstid at forhindre Bavaria i at udvide deres interessesfære, da han gennem sin moder var blevet opfostret med at det var den bavariske kongeslægt der stod bag hans faders jagtulykke. Dette gjorde sig gældende da han først succesfuldt forsvarede Bamberg mod bavariske aggressioner, men senere var hans fokus andet steds, hvilket gjorde at det lykkedes den bavariske konge at indsætte en af sine sønner på den bohemiske trone.

De oversøiske projekter som Henrik Lodewijk igangsatte var først og fremmest krige på det syd amerikanske kontinent mod inkaerne og Chimu, hvor det sidste rige blev indlemmet i det nederlandske, så forblev Inkariget uafhængigt, dog skulle dette betale enorme summer i tribut til Nederlandene. Ligeledes forbedrede Henrik Lodewijk forholdene for de nederlandske købmænd og handelsmænd, således at disse bedre kunne konkurrere med andre og derved bringe større rigdom hjem til Nederlandene.
Hvad Henrik Lodewijk startede, men til sin store fortrydelse aldrig fik afsluttet, var både hans ihærdige forsøg på at kristne de indfødte stammer i de erobrede amerikanske territorier, men også gennemførelsen af et større sammenhold og sammenhæng i det Hellige Tysk-Romerske Kejserrige fik han aldrig gennemtrumfet. Men han lagde kimen til at fremtidige efterkommere kunne afslutte hvad han startede.



AAR reward: 3 missionaries
 
Sriranga den lovende blev han døbt og forventningerne til ham for astronomiske. Han var manden der lige fra fødslen udviste storslåede evner inden for alt hvad han foretog sig og de vise var sikre på at Sriranga ville løfte Vijayanagar op til sin retmæssige plads som den mægtigste nation i verden.

Det startede da også godt. Yderligere territorium blev sikret i øst og Sriranga formåede at indsluse nye vestlige strømninger ind i det traditionelle kastesamfund for dermed at skabe en nation, der var bedre rustet til fremtiden. Men så indtraf katastrofen. En mystisk sygdom havde gennem noget tid spredt sig i byerne omkring den hellige Ganges og blev særligt observeret blandt folk der havde deres daglige gang i disse byers forlystelseskvarterer. Hvordan sygdommen kunne ramme den kyske og højthellige Sriranga forstod ingen men således er guderne så svigfulde. Sriranga visnede i løbet af få måneder bort under sygdommens tunge åg og efterlod Vijayanagars tronen til sin unge søn der endnu ikke var myndig. Spekulationerne blandt befolkningen gik på om dette mon var en hævn fra guderne efter den hybris de havde begået ved at sidestille Sriranga med de mægtige guder.

Således stod Vijayanagar uden en myndig konge, da broderlandet i Rajputana kastede sig ud i krig med de gule dæmoner i øst. Denne krig varede mange år og Rajputana vandt stor hæder og velstand gennem deres kampagne. Endelig indtraf dagen hvor Srirangas søn Sriranga den II blev myndig og kunne kaste Vijayanagars lod ind med Rajputana. På dette tidspunkt var de gule djævles land dog i knæ og der var kun sørgelige rester tilbage til Vijayanagar. Guderne havde i sandhed straffet nationen endnu engang ved at frarøve Vijayanagar denne gyldne mulighed.

Og at gudernes straf var trefoldig viste sig klart efterhånden som Sriranga den II overtog styret af nationen. Godt nok var han en mægtig general på slagmarken som sin fader og en dygtig diplomat men han var totalt blottet for evner i forhold til at administrere et kongerige. Det virkede som om at faderens sygdom alligevel var gået i blodet på sønnen eftersom han fremstod lettere bagudstående på dette felt. Dette betød at nationens modernisering kom til en brat foreløbig afslutning og eftersom Sriranga den II heller ikke formåede at styre så stort et land som Vijayanagar var blevet måtte man også neddrosle den militære fremmarch i Øst. Gudernes straf er i sandhed brutal.

AAR: Gysser
 
Last edited:
Italiens AAR

Kolonialmagternes spil


Italien var i starten af 1500 tallet en kolonimagt i støbeskeen. Efter traktaten med Hansa og Nederlandene, kompliceredes det internationale situation betragteligt. Og i takt med at flåde teknologien udviklede sig og Italien byggede skibe langs alle landets fagre kyster, gjorde de sydlige kolonimagters modstridene interesser, at vandene i Middelhavet deltes.

Enten var man med den Italienske ekspansion i den nye verden - eller også var man imod den. Castille og Portugal endte på den forkerte side, og det ledte til krig. Italiens hersker påkaldte sig rollen som politimand i området, og krævede Nordafrika frit af det Castillanske diktatur.

Tidligere havde den Napolitanske og Sicilianske krig endt med delvist frivillig vasalisering af disse, til Italien. Mange mindre spillere i området var på dette tidspunkt ikke mentalt og kulturelt langt fra optagelse i det Italienske forbund. Andre navale områder kom blot under Italiens militær beskyttelse, mod et løfte om neutralitet og samhandel.

Det var en kaotisk tid af mange årsagen. Den uberegnelige tyske supermagt Bavaria spillede i den grad med musklerne, men endte i krig med Osmannerne i øst. Det var en fejl, da de led et bragende nederlag til østens overlegne kavaleristyrker. Her viste Italien at det besad en klog position i kraft af sin overlegne flåde. Flåden kunne blokkere Osmannerne - om nødvendigt - i en varm krig.

Om dette var den virkelige årsag til et delvist kolaps af Osman vides ikke, men de så ud til at trække sig tilbage og kigge indad i den efterfølgende periode, og udgjorde ingen større trussel.

Og koloniseringen fortsatte uhindret.


AAR Reward: increase in ruler military stat
 
You must log in or register to reply here.
Top Bottom
Back